Køkkenet


Mad er noget vi spiser for at få dækket vores energibehov, det er klart at det er måltidets fremmeste funktion, at mætte. At reducere et måltid til dette ville dog være i klar modstrid med resten af konceptet på campen. Faktisk er maden og måltiderne en af bastionerne på FGC. Her forsøger vi at udvide deltagernes madhorisont gennem forskellige temaer til hvert eneste måltid. Det kunne være græsk, italiensk eller asiatisk. Et er dog sikkert, der er altid en dansk dag med traditionelle danske retter.

Vi har som det nyeste i 2015 udvidet med et økologisk tema, hvor hovedparten af råvarerne er økologiske.

I forbindelse med temaet til aftensmaden prøver vi at udsmykke spisesalen, således at det giver en hyggelig atmosfære. Atmosfæren i spisesalen er vigtig. Vi prøver at give deltagerne en god oplevelse socialt når de spiser, netop for ikke at reducere mad til bare føde. Det er meget stort socialt potentiale i at sidde sammen og spise, det potentiale prøver vi at føre ud i livet igennem de ovenstående tiltag.