En del af det at være håndboldspiller er at være fysisk stærk. Derved kan man klare sig bedre i duellerne, løbe stærkere, i længere tid og man har mindre risiko for skader.
Derfor har vi også et enkelt fysisk træningspas indlagt i løbet af ugen, men dette foregår ikke bare imellem vægtstænger og maskiner.
Vi bestræber os nemlig på at dette træningspas er hårdt på den sjove måde, så selvom man ikke har så meget fysisk træning i hverdagen eller modsat har meget, så skal man nok få den rette mængde sved på panden i løbet træningspasset. Og måske blive motiveret og inspireret til at tage øvelser med hjem i haven.